FN 17 verdensmål blev defineret på FN topmødet, i New York, den 25. september 2015 og er til dato det mest ambitiøse målsæt, sat for bæredygtige udvikling på tværs af landegrænser.
Flere af de 17 verdensmål, med i alt 169 delmål, har et økonomisk omfang og/eller et kompleksitetsniveau der gør, at der primært skal arbejdes med disse på makro niveau.
Dog er der også nogle mål der skiller sig ud, hvor et eller flere delmål, er så operative, at alle kan påvirke disse direkte via egen adfærd. Et af disse er målet ”12 ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION”, der har to relative operative delmål.
Koster det penge?
JA! Intet er gratis. Men selv for mindre produktionsvirksomheder, er der ofte et stort potentiale, set i forhold til virksomhedens bundlinje.
12 ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
Punktet omhandler hvordan vi effektivt styre vores naturressourcer samt får mest muligt ud af dem, med mindst muligt spild.
Målet har 13 delmål, der strækker sig fra de mere operationelle delmål, til de delmål der skal løses på makro niveau.
De to mest operationelle mål er
12.3 Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.
12.5 Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
Daglig arbejde med delmålene
En struktureret indgangsvinkel til håndtering af disse mål, kunne være LEAN. Det vil der være flere synergier i, da det er en kendt filosofi, hvor der både findes mange værktøjer og stor viden. Samtidig er der overensstemmelse mellem LEAN metoderne og de mest anerkendte standarder indenfor virksomhedsdrift, herunder ISO, IFS, BRC mfl.
LEAN, der er den vestlige verdens betegnelse for Toyotas Production System (TPS), har været kendt og benyttet i mange år. Derfor er der også mange, der har hørt om LEAN’s 7 spildtyper, der også omtales som Muda. Siden Taiichi Ohno definerede de 7 spildtyper, er der kommet en 8. spildtype, der afhængig af hvem der omtaler den, hedder noget forskelligt, men alle tager udgangspunkt i manglende udnyttelse af kompetencer.
- Overproduktion
- Transport
- Ventetid
- Overforædling
- Lager
- Fejl/Returløb (defekter)
- Bevægelse og søgen
- Ikke udnyttet viden/kompetence
Når vi taler om verdensmål nr. 12, ser vi primært ind i spildtyperne Overproduktion, Lager samt Fejl/Returløb.
Lad os se på dem en ad gangen.
Overproduktion
Et eksempel som mange af os har oplevet, kunne være
Der er indkaldt til møde og der bliver brygget 3 kander kaffe, efter mødet er der en halv kande kaffe tilbage og der står 6 halvfyldte krus.
Så i dette eksempel ville man kunne have nøjedes med at brygge 2 kander. Grundet værdien, bekymrer man sig ofte ikke over denne kande, men der er reelt tale om 50% overproduktion.
Hvis ovenstående eksempel overføres 1:1 til produktionsgulvet hos for eksempel en bager, der netop har fået en stor ordre på kringler. Kunne det se ud som nedenfor
Ordren passer til to batches kringle remonce. Bagersvenden bliver bedt om at forberede remoncen, og vælger at lave hele batches (svarende til kaffekanderne), da det er lettest i forhold til opskriften. Men bagersvenden mener der er et spild i processen hvorfor han vælger at producere 3 batches – for han skal ikke være grunden til, at ordren ikke kan leveres. Efter produktionen er der et helt batch remonce tilbage.
Her er vi en situation, hvor fortjenesten på en kringle ordre er væsentligt reduceret, da værdien af den overskydende batch, skal trækkes fra.
Denne type spild er ikke unormal og selv store virksomheder står ofte med rester efter produktioner der ikke kan bruges efterfølgende.
Lager
Lager er en fantastisk ting, der kan give rigtigt meget ro og effektivitet i en produktion, men samtidig kan det også gå hen at blive en meget dyr sovepude.
Et eksempel kan være, at man står i en produktion, hvor lageret på et produkt i slutningen af dens PLC (Produkt Livs Cyklus) har nået minimum. Det er strategisk besluttet at produktet trods kraftigt faldende salg, skal produceres da der er tale om et ikon for virksomheden.
Produktionslederen planlægger produktionen, men har et setup hvor minimum ordre kvantiteten, svarer til en halv dags produktion. Derfor sættes produktionen til en halv dag. Efter produktionen lægges 3 paller på lager, der grundet holdbarhed skal være solgt indenfor 2 måneder. Der sælges under 1 palle om måneden, hvorfor de sidste produkter bliver delvist kasseret og solgt til reduceret pris.
Alternativt kan der være tale om et scenarie hvor indkøb f.eks. har indgået rammeaftaler
Indkøb har forhandlet med en række leverandører af råvarer og emballage. Forhandlingerne går godt og resulterer i nogle fine rammeaftaler med reducerede indkøbspriser, mod et krav om at der aftages en given mængde.
Efter rammeaftalerne er indgået, ændres virksomhedens produktmixet grundet afsætningsforhold, hvilket resulterer i, uhensigtsmæssige store lagerbeholdninger af både emballage og råvarer.
Råvarer løber på holdbarheden inden de kan forbruges og emballagen er produkt specifik og kan derfor ikke afsættes.
Fejl/Returløb
Fejl og returløb kan have mange ansigter, sommetider omtales det også som fabrikken i fabrikken eller den skjulte fabrik. Netop denne spildtype kan være omfattende og meget dyr, men forsvinder ofte i dagligdagens travlhed, ved mindre det er et direkte fokusområde.
To eksempler på Fejl/Returløb
Der kan være tale om et produktions batch, der ikke lever op til specifikationerne når produktionen afsluttes. Dette kræver et returløb (rework), hvilket koster ekstra ressourcer og råvarer inden varen er salgbar. Det er kun de direkte omkostninger, ofte ligger der indirekte omkostninger der langt overstiger de direkte omkostninger, grundet produktionen skal lægges om mv.
En andet og mindst lige så sandsynlig situation kunne være brug af forkert råvarer
En operatør har fået udleveret en produktions ordre og begynder at samle råvarer i henhold til recepten. På lageret findes der to forskellige produkter, der minder meget om hinanden men har meget forskellige specifikationer. Operatøren tager ved en fejl den forkerte råvare, fejlen blev først opdaget ved udgangskontrollen og det fulde batch bliver kasseret.
Fælles for alle ovenstående scenarier og alt andet spild er, at produktværdien ofte udgør den mindste del af tabet, ligesom det samlede tab rammer bundlinje i forholdet 1:1.
Hvad kan man gøre for at bekæmpe spild?
Hvis der tages udgangspunkt i de forskellige standarder ISO, IFS, BRC mfl. har de alle et krav om systematisk håndtering af afvigelser. Hvis der er tale om ikke forventet processpild, lever det op til alle definitioner på en afvigelse, hvorfor det spild bør behandles som en afvigelse.
Korrektion
”Fejlen skal stoppes” Det vil sige hvis det opdages i drift, skal parametre rettes og det opståede spild skal sikres, så utilsigtet brug af produktet ikke kan opstå.
Korrigerende handling
”Fejlen skal undgås fremover” Korrigerende handlinger eller actions foretages med baggrund i en årsagsanalyse, der belyser årsagen til afvigelsen samt eventuelt de parametre der har medvirkende faktorer samt brudte barriere. Den korrigerende handling omhandler direkte den givne proces.
Forebyggende handlinger
”Den givne – og beslægtede fejl skal undgås i den givne – samt tilsvarende processer” Det vil sige, den viden man har fået i forbindelse med en afvigelse, skal benyttes til at se, om der andre processer hvor en tilsvarende eller beslægtet fejl, vil kunne opstå.
Ovenstående tre steps er krav i ISO9001 samt ISO14001, når der tales om håndtering af afvigelser.
Konklussion
I en stor del af de aktive produktionsvirksomheder, ligger der en ikke uvæsentlig besparelse ved at se ind i, netop bekæmpelse af spild. I denne inspirationsartikel er der kun taget udgangspunkt i det fysiske spild da det kan linkes op til FN’s verdensmål nr. 12, men der er også stort potentiale i fokus på de ikke fysiske spildtyper.
Gevinst i forhold til indsats er erfaringsmæssig stor og i de fleste tilfælde en langt bedre og mere økonomisk løsning end at indkøbe nyt, bedre og hurtigere udstyr, da dårlige processer ofte flytter med.
Så svaret på om man kan øge bundlinjen ved at fokuserer på FN’s verdensmål nr. 12, er fra min indgangsvinkel et klart JA…
Nøglen til succes på dette område er
- Go to Gemba – Være synlig og involver de medarbejdere der arbejder med processen
- Forandringsledelse
- Data – Statistisk Proces Control, gør analyser og aktiviteter objektive
- Årsagsanalyse (RCA) – Værdien af en vel gennemført årsagsanalyse er signifikant