Spring til indhold

Hvorfor arbejde med ESG?

Proces-Konsulenten kommer med bud på hvorfor du skal arbejde med ESG

Hvad er ESG?

ESG beskrives som en global standard for vurdering af virksomheders bæredygtighed og sociale ansvar. Om der reelt er tale om en global standard, vil jeg stille mig noget tvivlende over for, da det eneste, der er enslydende, er de tre hovedoverskrifter Environment (miljø), Social (social) og Governance (ledelse). Ordlyd af og krav til underoverskrifterne kan være forskellige, når der ses på det i globalt sammenhæng, og i flere regioner er de ikke endeligt defineret.

  • Europa har klart førertrøjen på ESG-området med direktiver som f.eks. CSRD, der sikrer enslydende lovgivning i EU-landene kombineret med EU-specifikke fælles kravsætninger på området, som er beskrevet i ESRS, for de store og børsnoterede virksomheder samt en ”light” udgave til de små og mellemstore virksomheder, der ikke er børsnoterede.
  • USA er meget polariseret på ESG-området, hvor store investeringsselskaber som BlackRock og Vanguard opfordrer virksomheder til at øge deres fokus på området, ligesom den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) arbejder mod strengere krav til virksomheders klimarelaterede rapportering. Modgruppen ligger i det politiske miljø, hvor der er grupperinger, der mener, at ESG er for politiseret.
  • Asien har med Kina, Japan og Sydkorea sat fokus på ESG, hvilket har øget hastigheden for udbredelsen af ESG i regionen gevaldigt.
  • Afrika og Latinamerika er begge så småt begyndt på implementeringen af ESG, en interesse, der måske er opstået grundet stigende krav fra særligt europæiske og amerikanske virksomheder.

Så når vi handler med den store verden, specielt uden for EU, skal vi være opmærksomme på, at ESG ikke er det samme på tværs af lande- og regionsgrænser. Dette er rent faktisk også tilfældet i EU, frem til CSRD træder endelig i kraft.

Herfra vil alle referencer og beskrivelser omkring ESG i denne artikel være relateret til EU’s setup og lovgivning (CSRD) med særligt fokus på den frivillige version til små og mellemstore virksomheder (VSME).

Elementer i ESG

Der er desværre mange, der bliver skræmt af kompleksiteten af ESG samt har en forventning til en efterfølgende voldsom administrativ byrde, der ikke tjener sig selv ind på den korte bane.

Men lad os tage brodden af den store ESG-uhyre, for hvad ligger der egentligt under de tre områder?

ESG-rapport

Det ser måske stadig lidt uoverskueligt ud, men med god vejledning og lidt hjælp kan alle være med, også på et fornuftigt omkostningsniveau.

Hvornår er der lovkrav om ESG-rapportering?

På nuværende tidspunkt er der kun kortlagt en implementeringsplan frem til rapporteringsår 2026.

ESG-rapporteringen skal overholde CSRD ESRS-specifikationerne og skal kontrolleres samt påtegnes af en statsautoriseret bæredygtighedsrevisor.

2024                  Alle børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte skal udarbejde en ESG-rapport

2025                  Alle store virksomheder skal udarbejde en ESG-rapport
                          >250 ansatte
                          Balancesum >195 mio. DKK
                          Netto omsætning >391 mio. DKK

2026                  Alle børsnoterede små og mellemstore virksomheder
                          11-250 ansatte
                          Balancesum 2,8-195 mio. DKK
                          Netto omsætning 5,5-391 mio. DKK

Det forventes ikke, at øvrige små og mellemstore virksomheder samt mikrovirksomheder vil blive underlagt lovgivningsmæssige krav. Men jeg forventer, at det vil blive anbefalet at benytte den frivillige standard VSME. Det er tanken, at denne frivillige standard også vil kunne påtegnes af enten bæredygtighedsrevisor eller akkrediteret auditor som kendt fra ledelsessystemerne.

Hvad er ESG ikke!

Hvis man ønsker at arbejde med virksomhedens bæredygtighed eller ESG, er der nogle generelle misforståelser, jeg gerne vil sætte fokus på. For ESG er ikke…

  • Kun en bæredygtighedsrapport
    ESG-arbejdet præsenteres ofte i en ESG-rapport, der beskriver virksomhedens karakteristika på de tre områder samt mål og aktiviteter. Men det reelle arbejde udføres i dagligdagen, og politikker sikrer, at medarbejderne kender ledelses ønsker til adfærd både internt og i forsyningskæden som helhed.
  • Kun miljø og CO2-fokus
    Miljø og særligt CO2 vejer tungt i samfundets fortælling eller narrativ om ESG. Men reelt udgør miljø og CO2 kun en mindre del af bæredygtighedstanken, hvor den sociale adfærd og god forretningsskik også vægter højt.
  • Et projekt med slutdato
    ESG er en ledelsesfilosofi, der kræver løbende opfølgning og fokus. I udgangspunktet bliver man aldrig færdig, for der vil altid være elementer eller områder, der kan forbedres, eller forhold, der ændres lokalt eller på verdensmarkedet, der påvirker virksomhedens ESG-forhold.
  • Politisk
    ESG er ikke en politisk ideologi, men der er en politisk beslutning om, at virksomheder over en vis størrelse skal dokumentere deres bæredygtighed og sociale ansvar. Her er ESG værktøjet og rammesætningen.
  • Bare et nyt buzzword
    Der har gennem tiden været mange buzzwords, der har haft stor fokus i en periode, for efterfølgende at glide ud igen.

    ESG adskiller sig ved, at…
    • Der er et regulatorisk krav på nationalt og regionalt plan
    • Finansverdenen har adopteret kravene – hvorfor ESG eller udeblivelse af ESG påvirker en given virksomheds finansielle værdi for en investor.
    • De regulatoriske krav kombineret med de gensidige afhængigheder i forsyningskæden har dannet en selvaccelererende behovsdannelse samt forståelse for nødvendigheden af arbejdet.

Bør du arbejde med ESG?

Om du og din virksomhed bør arbejde med ESG, og på hvilket niveau det eventuelt skal være, afhænger af mange faktorer. Hvis du har en pølsevogn på torvet, med for eksempel fem deltidsansatte, ville det ikke være den første investering, jeg anbefaler. Er du derimod for eksempel en gartner eller håndværker med fem svende, der løser opgaver for større private virksomheder og det offentlige, ville jeg anbefale dig at planlægge opstart af aktiviteter på ESG-området hurtigst muligt.

Forbedrer ESG min bundlinje og konkurrenceevne?

Der findes ikke et kort svar på det spørgsmål.

Men hvis du arbejder i den førnævnte pølsevogn, vil det nok være usandsynligt, at din bundlinje og konkurrenceevne forbedres. For det er de færreste gæster på torvet, der vil til- eller fravælge din pølsevogn, grundet du ikke arbejder med ESG.

Hvis du derimod arbejder som gartner eller håndværker, vil du i stadig større omfang opleve, at kommuner, regioner og større virksomheder vil stille krav til din grønne profil og bæredygtighed. Så her vil du helt klart kunne forbedre din konkurrenceevne og på sigt også bundlinje.

Hvorfor skal du bekymre dig om ESG?

Kvalitetsfilosoffen Edward Demings har sagt mange kloge ting og er kendt for relativt kontante udmeldinger, en af dem er:

”It’s not necessary to change. Survival is not mandatory”

Selvom det er et meget kontant udsagn, er der lidt om snakken, for vi står i en situation, hvor stadig flere arbejder med området. Dem, der er startet, har mødt færre krav end dem, der starter nu eller i fremtiden, ligesom afstanden mellem dem, der allerede arbejder med ESG, og dem, der venter, bliver stadig større. Erhvervshus Hovedstaden har udarbejdet en undersøgelse, der viser, at dem, der allerede arbejder med ESG, forventer at afsætte flere ressourcer til arbejdet fremover.

Forestil dig, at du står på toppen af et sneklædt bjerg med en snebold (ESG) i hånden. Du kan se dine konkurrenters snebolde lidt nede ad bakken, de er allerede vokset i størrelse. Din egen snebold er du nødsaget til at sende afsted i højere kvalitet, end dine konkurrenter behøvede, grundet samfundets øgede forventninger og krav. Du sender din snebold afsted, men medmindre du ligger ud et højere ESG-aktivitetsniveau end dine konkurrenter, vil du i udgangspunktet fortsat tabe terræn, grundet deres oparbejdede erfaringer, modenhed og opnåede placering i markedet (sneboldens overflade er større og vokser dermed hurtigere).

Ovenstående er naturligvis karikeret, men grundet udviklingen er krav og forventninger til startpunktet steget kraftigt, hvorfor der skal lægges væsentligt mere arbejde i opstartsfasen sammenlignet med situationen for blot et år eller to siden. Så jo længere du venter, des sværere vil det blive at opnå en konkurrencemæssig fordel og forbedret bundlinje på kort sigt. Samtidig må det forventes, at det inden for en kort årrække vil gå fra at være individuelle krav fra enkelt kunder til en direkte markedsforventning.

Det vil dog aldrig være for sent at starte, og konsekvensen ved at vente afhænger meget af markedets forventninger i den givne branche, du arbejder i.

Størrelse og branche

Størrelse og branche samt ikke mindst kombination af de to parametre har stor indflydelse på, hvornår det giver mening ud fra en forretningsmæssig betragtning, og hvornår gevinsten mest af alt skaber en ideologisk værdi for virksomheden.

Samtidig vil de to parametre også have indflydelse på, hvor tung en løsning det giver mening at vælge.

Lad os tage udgangspunkt i en lille servicevirksomhed med ti ansatte, der leverer kontor- og regnskabsydelser til mindre virksomheder og enkeltmandshåndværkere. Sandsynligheden for, at denne gruppe kan få en konkurrencemæssig fordel samt skabe så stor merværdi i virksomheden, at systemet skaber ekstra bundlinje, er nok ikke så stor på kort sigt.

Men hvis vi igen tager udgangspunkt i en lille virksomhed med ti ansatte, her en virksomhed, der leverer et nicheprodukt målrettet for eksempel medicinalindustrien, er sandsynligheden for, at der allerede på kort sigt opnås en solid konkurrencemæssig fordel samt ikke mindst en forbedring af bundlinje og den langsigtede værditilvækst, relativt stor.

Så størrelse, branche og ikke mindst kundeportefølje vil påvirke svaret på spørgsmålet ”Er ESG noget for os?”

Hvilket løsninger kan give mening?  

Hvis man ønsker en forretningsmæssig berettigelse af investeringen i ESG-området og dermed ikke vil stille sig tilfreds med en ideologisk gevinst, kunne man i udgangspunktet sige, at mikrovirksomheder (0-10 ansatte) vil kunne få rigtigt god gavn af en ESG-rapport på et niveau, der er tilpasset virksomhedens branche samt efterspørgsel. I specielle tilfælde kan det muligvis give mening, at kombinere ESG-rapporten med andre aktiviteter som for eksempel etablering af et ledelsessystem.

For små virksomheder (11-50 ansatte) vil en fuld ESG-rapport ofte give mening, dog fortsat afhængig af branchen. Her vil det give mening at se på en eventuel udvidelse med et kvalitetsledelsessystem ISO 14001:2015.

For de mellemstore virksomheder (51-250 ansatte) vil en fuld ESG-rapport efter CSRD VSME ESRS-standarden give rigtigt god mening på tværs af næsten alle brancher. Med en sådan rapport kombineret med et stærkt ledelsessystem vil virksomheden stå stærkt i forhold til kommende krav og samtidig forbedre både konkurrenceevne og bundlinje på kort sigt.

Proces-Konsulentens bud på, hvem der skal i gang hurtigst muligt!

Mit bud på brancher, der vil have stor gevinst af at komme i gang hurtigst muligt, vil være

  • Håndværksmesteren med 10+ ansatte, der byder ind på offentlige udbud og løser opgaver for større virksomheder med 100+ ansatte. Kunder kunne være stat, amter og kommuner samt store virksomheder som f.eks. Novo Nordisk.
  • Produktionsvirksomheder med 10+ ansatte, der leverer til medicinal- eller fødevareindustrien samt detail handlen.
  • Servicevirksomheder med 50+ ansatte.

Hvordan spiller ESG sammen med ledelsesstandarderne?

Verdensmål og ledelsesstandarderne interagerer rigtigt godt med en ESG-rapport udarbejdet efter CSRD VSME ESRS. ESG-rapporten bliver stærkere, da den bygger på et tredjepartsauditeret system eventuelt også underbygget med FN’s verdensmål. Omvendt styrkes ledelsessystemet med en kommunikationsplatform via en ESG-rapport, der dokumenterer virksomhedens opstillede mål samt arbejde med bæredygtighed.

De standarder, der vil give mest mening, er:

  1. Miljøledelse (ISO 14001)
  2. Kvalitetsledelse (ISO 9001)
  3. Arbejdsmiljøledelse (ISO 45001).

Der kan også være andre standarder, der er relevante, men indsats og gevinst skal hænge sammen. Der er også flere virksomheder, der begynder at se alternative veje i forhold til certificeringer. Her kunne man for eksempel se ind i en B-Corp eller en ISCC-certificering. Disse certificeringer er dog ikke så udbredte endnu.

Håber denne artikel har svaret på nogle af dine spørgsmål, hvis du har yderligere spørgsmål eller overvejer, hvordan I kommer bedst i gang, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Rune Søndergaard-Hannen
Proces-Konsulenten

rune@proces-konsulenten.dk
+45 20528161

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *