Spring til indhold

ESG-rapport: Hvad er op og ned?

Hele området omkring ESG-rapporter og ESG-arbejdet generelt, er et område i rivende udvikling. Der er fortsat rigtigt mange områder, der ikke er færdigt definerede, ligesom der i samfundet er en forvirring omkring, hvem skal…?, hvorfor skal vi…? og ikke mindst hvornår skal vi…?

Et marked styret af politiske initiativer kombineret med en samfundsstemning, der måske ikke altid er funderet i faktuelle forhold, giver lidt et marked i kaos, hvor der er mange dygtige udbydere, men også et marked, hvor mange rådgivere kommer på banen og desværre ikke helt er på niveau med de forventninger, der stilles.

ESG

ESG er reelt en tredeling af de ikke-finansielle nøgletal. Proces-Konsulenten har udarbejdet nedenstående figur, der afspejler hvad der ligger i de tre dele ud fra EU’s standard for frivillig ESG-rapportering “CSRD VSME ESRS”.

Hvem skal hvornår?

Her er det vigtigt at adskille det lovgivningsmæssige krav fra kunde- og samfundskrav, for disse to parametre er ikke koordineret, og det politiske setup bærer præg af, at der er et ønske om, at markedskræfterne, med de store virksomheder i spidsen, selv skal sørge for at kravstille ned i forsyningskæden og dermed sikre, alle kommer med.

virksomhedsguiden, der ligger under Erhvervsstyrelsen, er der angivet følgende tidsplan for kravsætninger til rapportering.

  • Store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, skal rapportere fra regnskabsår 2024
  • Øvrige store virksomheder (mere end 250 ansatte) skal rapportere fra regnskabsår 2025
  • Børsnoterede virksomheder (med op til 250 ansatte) skal rapportere fra regnskabsår 2026

Det lovmæssige krav stiller ligeledes krav til en påtegnelse fra en statsautoriseret revisor, der har gennemgået revisorbranchens bæredygtighedsefteruddannelse og dermed er godkendt bæredygtighedsrevisor. Der er endnu ikke åbnet op for, at andre akkrediterede organer kan foretage denne påtegning.

Hvor står Proces-Konsulenten, og hvad tilbydes? 

Proces-Konsulenten har valgt at specialisere sig på de ikke børsnoterede små og mellemstore virksomheder, og udarbejde rapporter til denne målgruppe, der opfylder de krav, der er angivet i “CSRD VSME ESRS”, og dermed er forberedt i et format, der på et senere tidspunkt kan påtegnes af enten en bæredygtighedsrevisor eller anden akkrediteret person. Standarden ligger fortsat i høring i EU – så Proces-Konsulentens vurdering er, at løsningen er ca. 2 år længere fremme end de aktuelle krav i markedet.

Proces-Konsulenten ønsker at være kendt for at udarbejde en god og informativ ESG-rapport, der som minimum overholder de nyeste standarder og krav, udstukket i nationale og EU-retningslinjer. Set i markedet vil Proces-Konsulenten ofte ikke være den billigste rådgiver på området, men ud fra tilbagemeldinger fra kunder og andre aktører på markedet har det leverede produkt også en høj kvalitet sammenlignet med det generelle niveau.

Gevinster ved at arbejde med ESG

Økonomiske

  • Reduktion af driftsomkostninger (øget fokus på energi- og ressourceforbrug)
  • Lettere tilgang til kapital samt potentiel mulighed for optagelse af billigere lån
  • Øget mulighed for at vinde opgaver i udbud, herunder også offentlige opgaver
  • ESG-rapporten hjælper med at holde fokus på løbende evaluering af aktiviteter og strategier

Konkurrencemæssige

  • Brand og omdømme
  • Øget kundeloyalitet og -tillid
  • Adgang til nye kunder og markeder

Projektforløb

Når beslutningen om udarbejdelse af en ESG-strategi og ESG-rapport er truffet, bør der udarbejdes en rimelig detaljeret tidsplan. Når Proces-Konsulenten er ansvarlig for et givent ESG-forløb, vil det normalt være følgende 5 dele, der indgår.

  1. Indledningsvis vil der være dialog omkring ansøgning af mulige SMV-puljer. Her gennemgår Proces-Konsulenten forløb, mulig pulje, krav om eget bidrag mv.
  2. På opstartsmødet aftales opgaven, ligesom der træffes beslutning om, hvilket niveau af service der ønskes tilkøbt fra Proces-Konsulenten 
  3. Proces-Konsulenten har udarbejdet nogle simple Excel-skabeloner, der kan benyttes til dataindsamlingen og sikrer alt data og dokumentation bliver indsamlet effektivt og i en kvalitet, der kan benyttes efterfølgende
  4. Der skal udarbejdes politikker, CO2-opgørelser og mål 
  5. Det hele skal samles og præsenteres i en god ESG-rapport, der er troværdig, retvisende og transparent.

Hvilket niveau af service/support ønsker I?